Aktiviteter

Date : 10 / sep / 2026
Time : 20:00
Address : Haveselskabetsvej 3A 1823 Frederiksberg C

Frederiksberg Festspil – åbningskoncert

Perlen

DUEN glæder sig til at spille åbningskoncerten på Frederiksberg Festspil, som er en 4-dages festival på Frederiksberg med musik, scenekunst, litteratur og dans. Festspillet bryder med traditionelle skel ved at lade kunstarter og udtryk mødes og spejle sig i hinanden.

Årets tema i 2026 er relationer. Her sættes der fokus på forbindelser mellem mennesker, mellem individ og samfund, mellem fortid og nutid – og ikke mindst mellem kunstner og publikum. Gennem intime rammer og et varieret program undersøger festspillet, hvordan mødet mellem forskellige kunstformer og mellem scene og sal kan skabe nye fællesskaber, skærpe sanserne og give nye perspektiver.

Mozart møder Vasks mellem sorgen og lyset

“Jeg ønsker at nære vores sjæl; det er det, jeg prædiker i min musik.”
I Peteris Vasks’ tilfælde er dette ønske om at nære sjælen og rense hjertet særligt tydeligt. Hans musik er en søgen efter lys, håb og skønhed i en verden, hvor disse elementer ofte synes at forsvinde.

Til åbningskoncerten lader vi Peteris Vasks’ værker omkranse og spejle Mozarts Sinfonia Concertante for orkester og to solister. Koncerten åbner med Vasks Musica Dolorosa for strygere, som beskriver en dybt personlig og intens sorg efter tabet af Vasks’ søster. Mozarts værk for orkester og to solister – violinen og dens lidt større søster, bratschen – viser både Mozarts virtuose livfuldhed og en legende dialog mellem de to beslægtede solister, men også en følelsesmæssig, sorgfuld dybde i den ekspressive Andante. Også Mozart led af sorg efter moderens død kort tid forinden. Men som altid hos Mozart vinder lyset og det spøgefulde. Han lader os kun ane det sorgfulde for en stund og bringer os tilbage til det milde og legende.

Koncerten slutter med Vasks Epifania – et meditativt værk, der bærer præg af hans søgen efter harmoni og lys. Samtidig spejler det koncertens overordnede tema om musikalske dialoger: mødet mellem fortid og nutid, sorg og glæde, Mozart og Vasks, violin og bratsch.

Medvirkende:
Julie Eskær, violin
Ettore Causa, bratsch
DUEN – Det Danske Ungdomsensemble
Morten Ryelund, dirigent

Læs om festspillet og hele programmet HER.

Tchaikovsky: Serenade For Strings, Op. 48 – 1. Pezzo In Forma Di Sonatina // Det danske Ungdomsensemble
  1. Tchaikovsky: Serenade For Strings, Op. 48 – 1. Pezzo In Forma Di Sonatina // Det danske Ungdomsensemble
  2. Grieg: Holberg Suite – 4. Sarabande // Det danske Ungdomsensemble
  3. Grieg: Holberg Suite – 1. Præludium // Det danske Ungdomsensemble
  4. Sibelius: Andante Festivo // Det danske Ungdomsensemble
  5. Beethoven: Symfoni nr. 7 – 4. sats // Det danske Ungdomsensemble
  6. Beethoven: Symfoni nr. 7 – 3. sats // Det danske Ungdomsensemble
  7. Beethoven: Symfoni nr. 7 – 2. sats // Det danske Ungdomsensemble
  8. Beethoven: Symfoni nr. 7 – 1. sats // Det danske Ungdomsensemble