Frederiksdal Chamber Folk Festival 2026
DUEN videreudvikler endnu et frugtbart samarbejde, når der spilles på Frederiksdal Chamber Folk Festival. Samarbejdet med festivalen bringer DUENs jordnære formidling af klassisk musik i spil over for et bredt festivalpublikum, og giver også de unge musikere mulighed for at krydse over i folkemusikken.
Om festivalen
Træd ind i en verden, hvor folkemusik og klassisk musik forenes. Frederiksdal Chamber Folk Festival byder på et program med musikalske genrer, der historisk har repræsenteret diamentralt modsatrettede samfundslag, men som nu forenes i de smukke omgivelser omkring Frederiksdal Slot. Uforglemmelige naturoplevelser, storslået musik, nysgerrig kunst og inspirerende talks danner rammen om vores program, så tag dine venner og familie under armen, og oplev den hyggelige atmosfære rammesat af brede bøgetræer og levende kulturarv når Frederiksdal Chamber Folk Festival løber af stablen d. 21. og 22. august 2026.
Læs mere om festivalen HER.