Klassiske Dage – “En lærke letted – midnatskoncert i stearinlysenes skær”
Denne koncert er den anden i vores række af tre koncerter på festivalen Klassiske Dage. Det er en koncert med et andet program end de to andre og med andre solister. Det er en utroligt stemningsfuld koncert, denne sene aften i Holstebro Kirke.
Festivalen skriver selv om programmet:
Det sprudler af liv i Vivaldis fløjtekoncert “Il Cardellino”, ”Guldfinken”. Den catalanske cellist Pablo Casals gjorde sin komposition ”Fuglenes sang” berømt, da han spillede den i 1971 ved FNs generalforsamling, da han modtog FNs fredsmedalje. Oplev også den blændende smukke og poetiske ”The Lark Ascending” skrevet af 150-års fødselaren Vaughan Williams med stjerneviolinsiten, Priya Mitchell.
Musik af: Vivaldi, Casals, Tchaikovsky, Delius og Vaughan Williams
Solister:
Priya Mitchell – violin
Torleif Thedéen – cello
Janne Thomsen – fløjte
Billetpriser:
Standard: DKK 150,-
Unge under 25 DKK 80,-