Klassiske Dage – “Flyvende basvirtuos og engelske strygerserenader”
Denne koncert er den sidste i en række af tre på festivalen Klassiske Dage. Vi glæder os til igen at spille i Folkets Hus i Struer, der altid danner en stemningsfuld ramme for koncerter.
Til denne koncert spiller vi en kombination af skøn engelsk strygemusik og værker med den hollandske basvirtuos, Rick Stotjin. Da han modtog den højeste Hollandske Musikpris blev den overdraget med følgende ord: Rick er utrolig alsidig musiker, der behersker mange genrer og som besidder en bevægende musikalitet såvel som en overvældende virtuositet. Strad Magasin skrev ligeledes. ”Stotijns bemærkelsesværdige livlige, levende spil, skød igennem med en overbevisende sans for historiefortælling og med ubesværet teknisk kontrol, der uvægerligt er udnyttet til dybt musikalske formål.”
Musik af: Elgar, Delius, Vaughan Williams, Lars Erik Larsson og Carl Nielsen
Billetpris: 180 DKK + gebyr inkl. kaffe og kage.
Kaffe og kage fra kl. 15.30