Aktiviteter

Date : 11 / aug / 2023
Time : 19:30
Address : Sankt Annæ Plads 4 1250 København K
Gratis entré

Koncert med Bjarke Mogensen – Ukrainsk og russisk musik i harmonisk forening

Garnisonskirken

Bjarke Mogensen har i mange år været en kær ven og samarbejdspartner for DUEN. Ved denne koncert er han solist i Ihor Shamos accordeonkoncert (komponeret i 1981). Derudover kan man opleve DUEN spille Tjajkovskijs smukke og livfulde Serenade for strygere samt et par mindre værker for strygeorkester.

Koncerten er den anden af to på DUENs første sommerprojekt. Forud for koncerten har DUEN et øveophold på Engelsholm Højskole, hvor vi også spiller den første koncert. Vi glæder os til endnu en gang at vende tilbage til Garnisonskirken, som er blevet DUENs faste øve- og koncertlokation i København.

 

Bjarke Mogensen har siden han i en ung alder debuterede i en tv-udsendelse på ZDF som solist med München Symfonikerne markeret sig som en af de mest efterspurgte og alsidige musikere på den klassiske musikscene i Danmark. Mange husker nok Bjarke Mogensen som vinder af DR’s klassiske musikkonkurrence “Spil for livet”, hvor han overraskede både seere og jury med sit usædvanlige instrument og musikerskab. Hans unikke beherskelse af instrumentet har siden bragt ham rundt i hele verden, hvor han har gæstet koncerthuse som Concertgebouw i Holland, Carnegie Hall i New York, samt Barbican Hall i London.

Bjarkes repertoire spænder vidt; fra egne kompositioner til arrangementer af klassiske værker over folkemusik og til helt nykomponerede værker for instrumentet. Gennem sin nysgerrighed og pionérarbejde med sit instrument, har Bjarke inspireret til tilblivelsen af mere end 60 nye værker – solo, kammermusik og koncerter for accordeon og symfoniorkester skrevet af nogle af tidens fremtrædende komponister.

Der er fri entré til koncerten

Tchaikovsky: Serenade For Strings, Op. 48 – 1. Pezzo In Forma Di Sonatina // Det danske Ungdomsensemble
  1. Tchaikovsky: Serenade For Strings, Op. 48 – 1. Pezzo In Forma Di Sonatina // Det danske Ungdomsensemble
  2. Grieg: Holberg Suite – 4. Sarabande // Det danske Ungdomsensemble
  3. Grieg: Holberg Suite – 1. Præludium // Det danske Ungdomsensemble
  4. Sibelius: Andante Festivo // Det danske Ungdomsensemble
  5. Beethoven: Symfoni nr. 7 – 4. sats // Det danske Ungdomsensemble
  6. Beethoven: Symfoni nr. 7 – 3. sats // Det danske Ungdomsensemble
  7. Beethoven: Symfoni nr. 7 – 2. sats // Det danske Ungdomsensemble
  8. Beethoven: Symfoni nr. 7 – 1. sats // Det danske Ungdomsensemble