Operaforestillinger i Berlin
DUEN er blevet inviteret til Berlin for at spille med det tyske operakompagni NOVOFLOT. Vi spillede med dem på Copenhagen Opera Festival 2021, hvor vi opførte “Die Oper #2: In den Seilen (Vom Ende)”. På baggrund af det gode samarbejde dengang har de nu inviteret os til Berlin i midten af oktober. Her skal vi spille to forestillinger med den samme opera, Die Oper #2, på Volksbühne am Rosa-Luxemburg-Platz.
Om forestillingen:
Efter at have brugt Monteverdis “Orfeo” som lydkilde til at generere et “Big Bang” af operahistorien i den første del af trilogien, vil NOVOFLOT nu inspicere Monteverdis sidste opera “Poppea” i Die Oper #2. Her vil de følge sporene i deres søgen efter sjældne fragmenter af uopdagede Monteverdi-operaer.
Resultatet er et forsøg på at rekonstruere en af Monteverdis tabte operaer – og derved giver de deres performative bud på, hvordan opera kunne have lydt og set ud i dag, hvis flere af dem var bevaret.
På scenen får ensemblet og jazzsolisterne følgeskab af medlemmer af DUEN – Det danske Ungdomsensemble.
Du kan se, hvornår vi spiller under vores aktiviteter.
Læs mere om NOVOFLOT og operarækken Die Oper #1-3 her.