Engelsholm: Bachs mesterværker og sommerlig engelsk strygermusik
For et år siden var DUEN med til at indvie Engelsholm Højskoles flotte nye koncertsal, Agerumsladen, og vi glæder os meget over at vende tilbage. Forud for koncerten opholder vi os og øver i 4 dage på skolen, og denne koncert er således den første af tre på vores første sommertur.
Ved denne koncert vil man kunne opleve en vekselvirkning mellem Bachs energisk swingende og arkitektonisk mageløse koncerter og så den varme klang af engelsk strygermusik. De engelske komponister har en helt særlig flair for at skabe en lys, afbalanceret og elegant strygerklang – ofte med en malende naturstemning, der kan lede tankerne hen på musikken fra engelske tv-serier og film.
Som solist medvirker ingen ringere end Henrik Goldschmidt, som med sit virtuose og sprudlende obospil og sin karismatiske udstråling er én af vores mest populære instrumentalister. Morten Ryelund vil som altid præsentere musikken og guide publikum igennem programmet.
Koncerten vil byde på følgende hovedværker:
J.S. Bach: Koncert for obo, violin og strygere i C-mol, BWV 1060
J.S. Bach: Brandenburgkoncert nr. 3 i G-dur, BWV 1048
Edward Elgar: Serenade for strygere op. 20
Frederik Delius: Two Aquarelles
Medvirkende:
Henrik Goldschmidt, obo
DUEN – Det danske Ungdomsensemble
Morten Ryelund, dirigent og solist
Billetpris: 150 kr. / 100 kr. for medlemmer af “Engelsholm Musik & Kultur”
Læs mere om koncerten HER