Aktiviteter

Date : 2 / jun / 2023
Time : 18:00
Address : Nyropsgade 39-41 1602 København V
UDSOLGT

Bogkoncert – Annas Sang feat. Sofie Gråbøl, Cæcilie Norby og Benjamin Koppel Quartet

Bremen Teater

I januar spillede DUEN med til en bogkoncert med musik af Benjamin Koppel til albummet “Annas Dollhouse”, hvor Benjamin Koppel talte om bogen “Annas Sang”. Koncerten var så stor en succes, at den nu bliver gentaget to gange. Sofie Gråbøl læser op fra romanen, og Benjamin selv fortæller om baggrunden for bogen.

Benjamin Koppels debutroman Annas Sang har i den grad taget anmeldere og læsere med storm. Familiekrøniken bygger på Benjamins grandtante Annas næsten 100-årige liv. Den har rørt folk over hele landet og har gjort bogen til en af de bedst sælgende bøger denne sommer. Bogen bygger i høj grad på hans tante Annas vanskelige og dramatiske liv, som hun nåede at fortælle om til Benjamin gennem en række samtaler i sine sidste leveår. Annas historie er en medrivende fortælling om pligt, social kontrol, ensomhed, forfølgelse og krig, men også om kunst, ukueligt livsmod og den alt-overvindende kærlighed.

Benjamin og Annas mange samtaler inspirerede ikke bare til romanen, men også til et musikalsk værk Annas Dollhouse. Her har Benjamin har videregivet historierne til sangerinde og tekstforfatter Cæcilie Norby, der har poetiseret Annas fortællinger og sat tekst til Benjamins sangcyklus. Den består af ni sange, som udkom samtidig med bogen.

Under bogkoncerten vil musikken bliver opført med Cæcilie Norby i front, som denne aften vil føre os ind i Annas verden. Glæd dig til en bogkoncert, hvor Benjamin Koppel taler om baggrunden for romanen og løfter sløret for hvor virkelighedsnær fortællingen faktisk er. Imens flettes musikken ind og publikummet tages med bag scenen til dette års helt store litterære overraskelse, den uhyre anmelderroste roman; Annas Sang.

Medvirkende:
Sofie Gråbøl (oplæsning)
Cæcilie Norby (vokal)
Benjamin Koppel (sax og foredrag)
Søren Møller (piano)
Jesper Bodilsen (bas)
Morten Lund (trommer)
DUEN – Det danske Ungdomsensemble under ledelse af Morten Ryelund.

Tchaikovsky: Serenade For Strings, Op. 48 – 1. Pezzo In Forma Di Sonatina // Det danske Ungdomsensemble
  1. Tchaikovsky: Serenade For Strings, Op. 48 – 1. Pezzo In Forma Di Sonatina // Det danske Ungdomsensemble
  2. Grieg: Holberg Suite – 4. Sarabande // Det danske Ungdomsensemble
  3. Grieg: Holberg Suite – 1. Præludium // Det danske Ungdomsensemble
  4. Sibelius: Andante Festivo // Det danske Ungdomsensemble
  5. Beethoven: Symfoni nr. 7 – 4. sats // Det danske Ungdomsensemble
  6. Beethoven: Symfoni nr. 7 – 3. sats // Det danske Ungdomsensemble
  7. Beethoven: Symfoni nr. 7 – 2. sats // Det danske Ungdomsensemble
  8. Beethoven: Symfoni nr. 7 – 1. sats // Det danske Ungdomsensemble