DUEN nyt

14 december 2021

Vinterprojekt 2022

DUEN begynder 2022 med et projekt, som bl.a. rummer en stort anlagt koncert i Musikhuset København lørdag den 12. februar kl. 19.30. Koncertprogrammet indeholder flere værker af den lettiske komponist Peteris Vasks, heriblandt den danske uropførelse af hans nyeste violinkoncert ”Vakara gaisma” (In Evening light) med den britisk-fødte violinist Hugo Ticciati som solist. 
Koncerten bliver en begivenhed, der styrker dansk musiklivs placering på det europæiske landkort for betydende ny musik og koncerten optages af DR P2.

Værket ”Vakara gaisma” (In Evening light) har Peteris Vasks komponeret efter en samlet bestilling fra DUEN sammen med Riga Sinfonietta, O/Modernt, Det Svenske Kammerorkester og Det Ostrobotniske Kammerorkester. Hvert orkester der uropfører værket i forskellige lande – og DUEN er stolt af at være den danske repræsentant i dette professionelle selskab. Det er Vasks’ 2. violinkoncert og den er skrevet netop til Hugo Ticciati, om hvem komponisten har sagt:
”We have a long kinship, and Hugo also believes that music will help keep the world in balance.”

Vasks og DUEN

Vasks’ musik for strygere er noget af det allermest spillede af nulevende komponister. DUENs historie med Vasks’ musik går efterhånden langt tilbage, og flere af hans værker har i en årrække været på DUENs repertoire. Der går sjældent en koncertsæson uden at den verdenskendte lettiske komponists værker er at finde i DUENs koncertprogrammer. I 2016 mødte DUEN Peteris Vasks i egen høje person til Klassiske Dage-festivalen. Komponisten overværede DUENs fremførelse af Vox Amoris – hans fantasi for soloviolin og strygere samt to kortere værker. Vasks gav her på sin egen venlige måde udtryk for stor begejstring over DUENs fortolkning af værkerne. 

Det er derfor en stor ære for DUEN nu at kunne optræde som medbestiller af en ny violinkoncert i samarbejde med nogle af Nordens og Baltikums ypperste kammerorkestre. Denne ganske særlige uropførelse er med andre ord virkelig en hjertesag for orkestret.

Forinden koncerten i Musikhuset laver vi et øveophold og en koncert på Engelsholm Højskole, som vi ofte samarbejder med. På koncertprogrammet står også Schönbergs ”Verklärte Nacht”.

DUEN er også inviteret til at give koncert i Espergærde Musikforening, Mørdrup Kirke lørdag den 13. februar kl. 16. Derudover planlægger vi en række aktiviteter i Roskilde, for at markere starten på et nyt, tættere samarbejde med Schubertiaden. Mere om det følger i løbet af 2022.

Følg med på siden Aktiviteter for at læse mere om de enkelte koncerter.

Tchaikovsky: Serenade For Strings, Op. 48 – 1. Pezzo In Forma Di Sonatina // Det danske Ungdomsensemble
  1. Tchaikovsky: Serenade For Strings, Op. 48 – 1. Pezzo In Forma Di Sonatina // Det danske Ungdomsensemble
  2. Grieg: Holberg Suite – 4. Sarabande // Det danske Ungdomsensemble
  3. Grieg: Holberg Suite – 1. Præludium // Det danske Ungdomsensemble
  4. Sibelius: Andante Festivo // Det danske Ungdomsensemble
  5. Beethoven: Symfoni nr. 7 – 4. sats // Det danske Ungdomsensemble
  6. Beethoven: Symfoni nr. 7 – 3. sats // Det danske Ungdomsensemble
  7. Beethoven: Symfoni nr. 7 – 2. sats // Det danske Ungdomsensemble
  8. Beethoven: Symfoni nr. 7 – 1. sats // Det danske Ungdomsensemble