Prøvespil

Tilmeld dig her!

Click here for information in English

Spiller du violin, bratsch, cello eller kontrabas, kan du gå til prøvespil og vinde en plads i DUEN – Det danske Ungdomsensemble.

Det skal være en positiv og konstruktiv oplevelse at gå til prøvespil i DUEN. Juryen tager sig derfor god tid til at tale med hver enkelt ansøger og komme med konstruktiv kritik, råd og idéer for fremtiden. DUEN består af ca. 25 musikere, så der er ikke nødvendigvis ledige pladser til alle ansøgere. Vinder du ikke en plads, kan du få plads på vores assistentliste, hvor det er muligt at komme med på nogle af ensemblets projekter.

Vind en plads

Bliver du optaget som fast medlem i DUEN gælder det for en periode på to år, hvor du modtager forespørgsler på alle ensemblets projekter. Herefter skal du søge om optagelse igen for at bevare din plads. DUENs projekter afholdes oftest i weekender og ferieperioder, så alle kan være med uanset hvor i landet man kommer fra. Vi har mange projekter i løbet af et år, og det forventes at du som fast medlem deltager så ofte som muligt inden for rammerne af dine øvrige aktiviteter. Det forventes, at du prioriterer de projekter, du kan deltage i, meget højt og møder veloplagt og engageret op til det enkelte projekt. Som medlem af DUEN får du intet honorar for medvirken i projekter, men du får dækket udgifter forbundet med prøver og koncerter.

For at gå til prøvespil, skal du

– spille violin, bratsch, cello eller kontrabas
– være fyldt mindst 17 år og må ikke være ældre end 27 år
– være dansk statsborger eller indskrevet på en dansk uddannelsesinstitution

Datoer

Tid og sted for prøvespil 2021 opslås på siden her. Hvis du tilmelder dig nu, bliver du kontaktet så snart datoerne er klar.

Repertoire

– Kort solostykke efter eget valg (eller uddrag deraf) på ca. 5 minutter
– Et antal kortere uddrag fra DUENs standardrepertoire, du modtager på mail efter ansøgningsfristen.

Der stilles ikke akkompagnatør til rådighed, men du er velkommen til selv at medbringe en pianist. Dette forventes dog på ingen måde.

Varighed

Prøvespillet vil vare ca. 15 minutter inkl. samtale.

Jury
  • Morten Ryelund, violinist og DUENs kunstneriske leder og dirigent
  • Professionel stryger (TBA)
  • Et medlem af DUEN
Tilmelding

Udfyld venligst nedenstående inden tilmeldingsfristen (annonceres senere). Vi finder gerne alternative løsninger til dem, der måtte være forhindret i at møde op på en af ovenstående datoer. Skulle dette være tilfældet, så send en ansøgning og skriv hvorfor du er forhindret.
Du vil få besked om prøvespillets resultat senest en uge efter sidste prøvespilsdag.

Husk landekode, fx +45 (Danmark)
Vejnavn, nummer, sal, postnummer, by

Kontakt: Har du spørgsmål, så kontakt Annemarie Nørhede Jakobsen, på annemarie@duen-orkester.dk eller telefon 28352193.

Tchaikovsky: Serenade For Strings, Op. 48 – 1. Pezzo In Forma Di Sonatina // Det danske Ungdomsensemble
  1. Tchaikovsky: Serenade For Strings, Op. 48 – 1. Pezzo In Forma Di Sonatina // Det danske Ungdomsensemble
  2. Grieg: Holberg Suite – 4. Sarabande // Det danske Ungdomsensemble
  3. Grieg: Holberg Suite – 1. Præludium // Det danske Ungdomsensemble
  4. Sibelius: Andante Festivo // Det danske Ungdomsensemble
  5. Beethoven: Symfoni nr. 7 – 4. sats // Det danske Ungdomsensemble
  6. Beethoven: Symfoni nr. 7 – 3. sats // Det danske Ungdomsensemble
  7. Beethoven: Symfoni nr. 7 – 2. sats // Det danske Ungdomsensemble
  8. Beethoven: Symfoni nr. 7 – 1. sats // Det danske Ungdomsensemble